
Henrik Dybvad Larsen
Psykolog med speciale i
prænatal og perinatal psykologi
Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen For få år siden var fosterperioden en overset periode af barnets liv – psykologisk set. I dag anses den for at være blandt de mest betydningsfulde faser i et menneskes liv. Hændelser i fosterperioden og under fødslen kan få vidtrækkende konsekvenser for resten af barnets liv. Ny viden tyder på, at meget af det, der karakteriserer os som menneske – vores helbred, personlighed og temperament – har sine rødder i de påvirkninger, vi har været udsat for i fostertilværelsen og under fødslen. Der er behov for at udfordre forestillingen om, at fostret kommer til verden som et ubeskrevet blad. Ufødte børn sanser, føler, lærer og påvirkes i høj grad i løbet af fosterperioden. Nogle forskere inden for området taler om livmoderen som vores allerførste klasseværelse eller læringsrum og fødslen som vores første store eksamen eller krise! Viden om fostrets og fødslens psykologi kan dels medvirke til at give fostre og spædbørn en bedre start på livet og dels kan den give os en dybere og mere nuanceret forståelse af nogle af de problemstillinger, vi møder hos ældre børn, unge og voksne – og hos os selv! Her eksempler på delemner fra vores undervisning og foredrag: