Prænatal tilknytningsterapi
Prænatal tilknytningsterapi er et forebyggende tiltag, der har en positiv effekt på mor, barn og deres relation i fosterperioden, under fødslen og tilknytningen efter fødslen.
Fra graviditetsuge 20 og frem til fødslen modtager den gravide kvinde og familiens ufødte barn ugentlige sessioner, hvor fokus er på at styrke tilknytningen mellem mor og barn.
Det foregår enten i individuelle sessioner eller gruppesessioner med højest 4 gravide kvinder.
Sessionerne kan finde sted i min klinik eller online.
Her nogle få udpluk af en tilbagemelding fra Christina, der har været i et prænatalt tilknytningsforløb:
”At være i forløb med Henrik, har været utrolig værdifuldt for mig og det har været et forløb som har givet mig stor glæde og ro under graviditeten, og har gjort at jeg har følt at jeg har givet min datter den allerbedste start inden hun overhovedet er kommet til verden. Jeg gik ind i forløbet med nysgerrighed over hvad det kunne give af gode redskaber og troen på at jeg og min datter begge ville have godt af at lære hinanden at kende, få den bedste tilknytning, skabe ro for mig under graviditeten og have god støtte under de svære tider. Jeg er solomor og jeg har den største støtte fra min familie og venner, men det at gå ind i forløbet med Henrik, og få en fuld professionel støtte fra ham hver uge, har været ubeskrivelig dejligt og trygt for mig under hele graviditeten, og vide at i de gode og i de svære tider, har jeg gjort det bedste jeg kunne for mig og min datter.”
”Jeg ville ikke have været dette forløb foruden og det har styrket mit bånd til min datter og givet mig den bedste graviditet. Jeg tror på at dette forløb har gjort en verden til forskel for os begge, og jeg er blevet bevidst om hvad der er vigtigt for os, også når vi har haft udfordringer og hvad der var vigtigst for os at få opfyldt – nemlig vores nærvær med hinanden.” (D. 05.09.25).
